Ny analyse kortlægger ulighed i behandling af fysiske sygdomme mellem patienter med og uden psykiske lidelser

I en netop udgivet rapport har Behandlingsrådet undersøgt de uligheder, der eksisterer på sundhedsområdet, når borgere med psykiske lidelser får en fysisk sygdom. Rapporten fokuserer på lungekræft og AKS (ustabil hjertekrampe og blodprop i hjertet), og kortlægger, hvor i patientforløbet ulighederne opstår, hvad der skaber dem, og hvad der gøres i Danmark for at reducere dem. Rapporten bygger videre på Behandlingsrådets forrige ulighedsanalyse, der viste, at patienter med psykiske lidelser har en større risiko for at dø inden for det første år efter deres somatiske hospitalsdiagnose – sammenlignet med patienter uden psykiske lidelser, og at de ofte modtager en mindre optimal behandling i det somatiske sundhedsvæsen.

Resultaterne peger på, at på trods af betydelige bestræbelser på at udvikle effektive forløbsplaner og behandlingsforløb til håndtering af AKS og lungekræft, eksisterer der stadig uligheder i patientforløb mellem patienter med og uden psykisk lidelse.

- Sidste års analyse viste alvorlig, omfattende ulighed i sundhed på området – og vi havde behov for at dykke ned i det og blive klogere på, hvorfor og hvordan ulighederne opstår. Det har vi så gjort nu, og jeg kan lige så godt være direkte – der er tale om et bredt udvalg af udfordringer, der kræver, at sundhedsvæsenet handler, hvis ikke vi skal tabe en af vores mest udsatte patientgrupper på gulvet, siger fagudvalgsformand Mogens Vestergaard, professor i almen medicin ved Aarhus Universitet og privatpraktiserende læge i Lægefælleskabet i Grenaa.

Analysen er udarbejdet i samarbejde med et fagudvalg, bestående af eksperter på området, og Dansk Center for Sundhedstjenesteforskning, Aalborg Universitet, som samarbejdspartner. Desuden har kliniske eksperter inden for AKS og lungekræft bidraget til at kvalificere analysearbejdet. 

Behandlingsrådets opgave med at lave analyser af ulighed i sundhed er stillet af Sundhedsministeriet og Danske Regioner i forbindelse med Økonomiaftalen fra 2022.

Du finder den fulde rapport på Behandlingsrådets hjemmeside.

En mangefacetteret problemstilling

Behandlingsrådets ulighedsanalyse for 2023 består af tre delstudier: Et kvantitativt studie, der belyser uligheder i lungekræft- eller AKS-behandlingen, et kvalitativt studie, der belyser hvilke forhold, der kan medvirke til at skabe uligheder i lungekræft- eller AKS-behandlingen, og et deskriptivt studie, som belyser, hvad der aktuelt gøres i Danmark for at reducere ulighederne. Samtlige delstudier belyser uligheder i behandlingen mellem patienter med og uden psykiske lidelser. Analysen viser følgende:

Hvor opstår ulighederne?

• Patienter med psykiske lidelser modtager overordnet set færre sundhedsydelser end patienter uden psykiske lidelser.
• Patienter med psykiske lidelser har en mindre struktureret vej ind i behandlingssystemet, samt større risiko for at fravælge eller ikke blive vurderet i stand til at modtage behandling.
• Patienter med psykiske lidelser modtager i mindre grad den anbefalede medicin.
• De mest udtalte forskelle i patientforløbet på tværs af de psykiatriske diagnosegrupper er registreret hos patienter med mental retardering.
• Der er ikke markante forskelle i kræftstadier ved lungekræftdiagnosen mellem patienter med og uden samtidige psykiske lidelser.

Hvad kan medvirke til at skabe ulighederne?

• Patienterne kan blive forsinkede i udredning og behandling i den indledende del af patientforløbet eksempelvis på grund af patientens udfordringer med at afkode kroppens signaler, eller lægens fejlfortolkning af symptomer på AKS og lungekræft som tegn på anden somatisk sygdom eller psykisk lidelse.
• Patienter med psykiske lidelser er i risiko for at blive vurderet uegnede til behandling eksempelvis på grund af tilstedeværelsen af andre somatiske sygdomme, kliniske bekymringer vedrørende patienternes efterlevelse af behandlingsråd eller mangel på social støtte til at gennemføre behandlingsforløbet.
• Patienter med psykiske lidelser kan fravælge behandling eller udeblive fra undersøgelser og behandlinger, eksempelvis fordi de finder forløbet uoverskueligt, utrygt eller fordi det kan være vanskeligt at indgå i de rammer for behandling, som sundhedsvæsenet tilbyder.

Hvad gøres i Danmark for at reducere ulighederne?

• Der er identificeret 21 indsatser, som udspringer fra en bred vifte af aktører, er af varierende omfang og bliver afprøvet eller er implementeret forskellige steder i landet.
• De centrale komponenter i indsatserne er blandt andet styrket udsattefaglighed, opsøgende og/eller systematisk indsats, patientstøtte og ledsagelse i patientforløb, fleksibilitet i indsatsen, og indsatser differentieret efter patienternes behov .
• Det gælder overordnet, at langt størstedelen af indsatserne ikke er tilstrækkeligt evaluerede, og at der udestår et behov for at undersøge deres effekter samt hvordan, for hvem og under hvilke betingelser, de virker.

Ovenstående er et udpluk af analysens konklusioner. Du finder den fulde analyse på Behandlingsrådets hjemmeside.

Manglende implementering af evidensbaserede tiltag

Med Behandlingsrådet første to ulighedsanalyser tegner der sig således et meget konkret billede af uligheden i sundhed på området. 

- Selvom vi nu ved, hvilken ulighed, der er på området – samt hvor den opstår, hvad der kan medvirke til at skabe den, og hvad vi selv gør i Danmark for at reducere den, er der stadig et stort stykke arbejde foran os, hvis vi vil komme uligheden til livs, siger Mogens Vestergaard og fortsætter:

- Som jeg ser det, så findes der enormt mange gode initiativer her i landet – og rigtig mange ildsjæle, der gør en stor forskel. Men vi mangler konsistens. Vi er rigtigt gode til at igangsætte initiativer, men vi er dårlige til at evaluere – og dermed til at fastholde og udrulle det, der virker, og afvikle det, der ikke gør.

Han mener, at det kræver implementering af evidensbaserede tiltag. Et arbejde, som kræver en indsats på alle de områder, hvor patienten møder sundhedsvæsenet: Lige fra mødet med den privatpraktiserende læge og hospitalet til udredningsforløb og rehabilitering.

- Vi har fokuseret på viden indtil nu. Men vi skal gå fra viden til handling – vi skal agere anderledes i sundhedsvæsenet, så vi kan hjælpe den her patientgruppe, slutter Mogens Vestergaard.

Rapporten er afleveret til Danske Regioner og til Sundhedsministeriet.

Hos Behandlingsrådet kigger man nu frem mod ulighedsanalysen for 2024, der omhandler ulighed i behandling relateret til social støtte og socialt netværk.