Gå til hovedindholdet

Arbejdsredskaber

Her finder du proceshåndbog og metodevejledning samt en oversigt over de dokumenter, som man med fordel kan arbejde med.  

Væsentlige dokumenter og dokumenthierarki  

Vi har udviklet en række dokumenter, hvis formål det er at understøtte processen med evaluering og analyse af sundhedsteknologier. For dokumenterne eksisterer et dokumenthierarki - hvor graden af tekniske detaljer stiger, jo længere ned i hierarkiet man bevæger sig.  

Det primære dokument for forståelsen af processer forbundet med evalueringer og analyser er således ”Proceshåndbogen”. Proceshåndbogen introducerer læseren til de forskellige proceselementer, herunder hvordan ansøgere vil opleve samarbejdet med sekretariatet, tidslinjer mv.

Under håndbogen findes ”Metodevejledning til evaluering af sundhedsteknologi”, som er et dokument, der mere indgående beskriver de metodiske elementer, der må forventes som led i en evaluering. Læsningen af denne forudsætter umiddelbart et kendskab til metodisk terminologi.  

Længere nede i dokumenthierarkiet findes tekniske bilag og skabeloner. De tekniske bilag går i dybden med specifikke metodiske og videnskabelige elementer, hvorimod skabelonerne er et decideret arbejdsredskab, som man forventes at anvende. Disse dokumenter offentliggøres på hjemmesiden, i takt med at de bliver færdiggjort. 

Det ovenfor beskrevne dokumenthierarki er opridset nedenfor: 

  • Proceshåndbogen
  • Metodevejledning til evaluering af sundhedsteknologi 
  • Tekniske bilag 
  • Skabeloner 

Materialer til evaluering  

Inden du går i gang med at udfylde evalueringsforslaget, anbefaler vi, at du indleder en officiel dialog med sekretariatet og afholder et indledende møde. Sekretariatet vil orientere om processen og metoder under dialogmødet.

Vi anbefaler desuden, at du læser følgende materiale, så du er godt klædt på, inden du laver dit evalueringsforslag: 

  • Proceshåndbogen
  • Metodevejledningen

Derudover stiller vi følgende arbejdsredskaber til rådighed, som du bør bruge i udarbejdelsen af evalueringsforslaget 

  • Omkostningsskitse* 
  • Vejledning til Omkostningsopgørelse 
  • Principper for anvendelse af upubliceret data

*Jævnfør Danske Regioners bestyrelsesmøde den 24. september 2022 er det ikke længere et krav, at virksomheder skal sandsynliggøre, at sundhedsteknologien er omkostningsneutral- eller reducerende. Derfor er det ikke længere et krav, at omkostningsskitsen skal benyttes af virksomheder. Dog opfordres ansøgere til at bruge omkostningsskitsen. 

 

Udover evalueringer, forventes Behandlingsrådet også at gennemføre 2-3 årlige analyser. Analyserne kan tage udgangspunkt i mere grundlæggende spørgsmål om behandlingsregimer eller tilgange til eller organisering af behandlinger.

Modsat evalueringerne, er det kun hospitalsledelser og regioner, herunder regionsråd, der kan indstille forslag til temaer til analyser. Behandlingsrådet kan også af egen drift foreslå temaer for analyserne.