Om Behandlingsrådet

Når Behandlingsrådet foretager en evaluering, tages der udgangspunkt i et produkt i form af én eller flere sundhedsteknologi(er) eller medicinsk udstyr. En analyse tager fat i mere grundlæggende spørgsmål om behandlingsregimer, tilgange til eller organisering af behandlinger. Fx hvordan man har organiseret behandlingen for en specifik patientgruppe.

Behandlingsrådet forventes at udføre 15-25 evalueringer og 2-3 analyser om året. Det er en lille andel af de produkter, der kommer på markedet hvert år. Virksomhederne vil derfor fortsat kunne sælge deres produkter på det danske marked uden en anbefaling fra Behandlingsrådet.

Når et emne eller en løsning skal evalueres, vil sekretariatet nedsætte et fagudvalg, der foretager selve evalueringen og udarbejder et beslutningsgrundlag til Rådet.

Fagudvalgene består af fagfolk med viden om det pågældende emne – fx læger, men også sygeplejersker, fysioterapeuter, ingeniører eller andre faggrupper med specialiseret og/eller praksisnær viden. Herudover indgår en eller flere patienter med konkret erfaring med løsningen, der evalueres. Der vil også være sundhedsøkonomer og fx personer med viden om indkøb repræsenteret i fagudvalgene. Kommuner og almen praksis vil også få mulighed for at deltage, hvis teknologien benyttes på tværs af sektorer. Sekretariatet indgår med relevante kompetencer, og understøtter fremdrift i evalueringsarbejdet.

De enkelte fagudvalg vil blive sammensat ud fra den løsning, der skal evalueres.

Effektbegrebet forstås bredt. Effekter vil både indebære fx overlevelse, bivirkninger, livskvalitet og brugervenlighed. Effektbegrebet dækker hele patientforløbet – dvs. at effekter på fx genoptræning også vil indgå.

Omkostningsbegrebet forstås bredt og dækker hele patientforløbet. Omkostninger omfatter fx indkøbspris, personaleudgifter, patienters og pårørendes tid. Udgifter i andre sektorer – fx til hjemmepleje og hjælpemidler – kan også indgå.

Selve indkøbsprisen vil dermed kun være et element blandt flere, hvor andre elementer fx vil være, om løsningen kan føre til mere effektive arbejdsgange, om behandlingen kan føre til færre hospitalskontakter, færre sengedage, hurtigere genoptræning og lignende.

Produktivitet (arbejdsudbudseffekter) indgår ikke i omkostningsbegrebet. Årsagen er, at man ikke ønsker at forskelsbehandle ud fra, om patienter er på arbejdsmarkedet eller ej. Det kan ske, hvis man i vurderinger af nogle produkter kan vise en stor omkostningseffektivitet, når arbejdsmarkedskonsekvenser inkluderes, mens produkter til en anden målgruppe vil fremstå omkostningsdrivende idet, der ikke kan vises arbejdsmarkedskonsekvenser for målgruppen.

Rådet vil fra sag til sag vurdere, om der skal sættes en specifik dato for revurdering, og hvornår denne skal være. Det skyldes, at der er forskel på udviklingen på de forskellige områder. Hvis der er nye konkurrerende teknologier på vej på et område, vil det fx give mening med en udløbsdato, der ikke ligger for langt ude i fremtiden.

En anbefaling fra Behandlingsrådet er ikke en juridisk bindende afgørelse, og det vil derfor ikke være muligt at anke. Løsningen kan efter en karensperiode på tre måneder indstilles til evaluering igen, hvis nogle af præmisserne for vurderingen har ændret sig – fx hvis virksomheden kan spille ind med en lavere pris, eller der er kommet mere dokumentation for effekten af løsningen.