Mere fra Behandlingsrådet

Danske Regioner oprettede Behandlingsråd med opstart primo 2021. Formålet med Behandlingsrådet er at målrette sundhedsvæsenets ressourcer til de teknologier og indsatser, der giver mest sundhed for pengene. Det skal bidrage til højere kvalitet og til at dæmpe udgiftspresset på sundhedsvæsenet.

Formål og afgrænsning

Behandlingsrådets formål er at bidrage til mere sundhed for pengene og højere kvalitet og effektivitet i leveringen af sundhedsydelser. Det skal ske ved at understøtte, at der sker en større anvendelse af omkostningseffektive løsninger i sundhedsvæsenet gennem anbefalinger, målrettet regioner og hospitaler, men som også kan anvendes af andre aktører i sundhedsvæsenet.

Ved omkostningseffektivt forstås, at der skal være et rimeligt forhold mellem effekt og omkostninger for sundhedsvæsenet.

I en vurdering af et rimeligt forhold indgår også potentielle besparelser for personalet og patienterne i form af sparet tid, fx hvis en teknologi medfører, at patienter har færre besøg på sygehuset relateret til behandling af deres sygdom. Produktionstab/gevinst skal ikke inkluderes.

Ud over at være baseret på systematiske evalueringer af effekt og omkostninger kan anbefalinger ligeledes inddrage hensyn til organisation, jura, etik, sikkerhed m.m.

Behandlingsrådets evalueringer

Behandlingsrådet organiseres med mulighed for at evaluere forskellige typer af teknologier.

Størstedelen af Rådets evalueringer vil fokusere på at evaluere markedsført medicinsk udstyr og sundhedsteknologier. Med sundhedsteknologi menes enhver anvendelse af udstyr, procedurer og behandlingsteknologier – med den tilknyttede viden og kompetence – der anvendes med henblik på at løse et sundhedsproblem eller forbedre livskvalitet. Dertil vil der årligt kunne igangsættes få større analyser af et eller flere mere grundlæggende spørgsmål om fx behandlingsregimer eller tilgange til eller organisering af behandlinger. Evalueringerne udføres på baggrund af den foreliggende viden. Der er således ikke tale om forskningsprojekter.

Alle evalueringer vil altid indeholde en vurdering af emnets effekt og omkostninger, mens nogle evalueringer også inddrager andre aspekter, som fx organisering, jura, etik eller andet.

F.A.Q

Hvad er formålet med Behandlingsrådet?

Formålet med Behandlingsrådet er at målrette sundhedsvæsenets ressourcer til de teknologier og indsatser, der giver mest sundhed for pengene. Det skal bidrage til højere kvalitet og til at dæmpe udgiftspresset på sundhedsvæsenet

Behandlingsrådet arbejder herudover inden for følgende principper: Mere sundhed for pengene, Faglighed og armslængde, Åbenhed samt Lighed.

Hvad er genstandsfeltet?

Behandlingsrådet vurderer medicinsk udstyr og sundhedsteknologi. Med sundhedsteknologi menes enhver anvendelse af procedurer, behandling og systemer, der anvendes for at løse et sundhedsproblem eller forbedre livskvalitet. Genstandsfeltet er dermed bredt og dækker også diagnostisk udstyr og kunstig intelligens. Forebyggelsesindsatser vil også kunne indgå i fx en analyse.

Behandlingsrådet kan evaluere produkter, hvis anvendelse går på tværs af hospitaler, kommuner og almen praksis. Evalueringerne vil bygge på vurdering af effekter og omkostninger i hele sundhedsvæsenet.

Behandlingsrådet kan både evaluere nye løsninger, og løsninger der allerede er i bred anvendelse i sundhedsvæsenet. Der skal dog være et vist niveau af dokumentation for effekt og omkostninger og evalueres teknologier skal de være CE-mærkede.

Behandlingsrådet kan ikke evaluere medicin. Men Behandlingsrådet kan evaluere produkter, der kan erstatte medicin – fx hvis en teknologi kan behandle voldsom hovedpine og dermed erstatte medicin til samme formål. I disse tilfælde vil der ske en tæt koordinering med Medicinrådet. Omvendt vil et lægemiddel, som er ledsaget af en diagnostisk test – fx en biomarkør – blive vurderet af Medicinrådet.

Hvad er forskellen på en evaluering og en analyse?

Når Behandlingsrådet foretager en evaluering, tages der udgangspunkt i et produkt i form af én eller flere sundhedsteknologi(er) eller medicinsk udstyr. En analyse tager fat i mere grundlæggende spørgsmål om behandlingsregimer, tilgange til eller organisering af behandlinger. Fx hvordan man har organiseret behandlingen for en specifik patientgruppe.

Behandlingsrådet forventes at udføre 15-25 evalueringer og 2-3 analyser om året. Det er en lille andel af de produkter, der kommer på markedet hvert år. Virksomhederne vil derfor fortsat kunne sælge deres produkter på det danske marked uden en anbefaling fra Behandlingsrådet.

Hvem kan indstille til evaluering og analyse i Behandlingsrådet?

Hospitalsledelser, regioner og virksomheder kan foreslå evaluering af en sundhedsteknologi til Behandlingsrådet. For virksomhederne gælder det, at de skal kunne sandsynliggøre, at deres indstillede teknologi ikke medfører meromkostninger for sundhedsvæsenet eller giver mindre kvalitet. Med omkostninger for sundhedsvæsenet menes det samlede sundhedsvæsen og ikke kun hospitalssektoren. En teknologi kan godt have en højere indkøbspris uden at medføre meromkostninger, hvis teknologien fx kan føre til færre hospitalskontakter, effektiviserede arbejdsgange og lignende.

Afgrænsningen af hvem der kan indstille, har til formål at sikre, at sekretariatets tid og ressourcer bruges på de områder, som er efterspurgt af hospitaler og regioner. Behandlingsrådet skal evalueres efter to år i drift. Her vil det indgå, om der bør åbnes for, at flere kan indstille til evalueringerne

Hospitalsledelser og regioner, herunder regionsråd, kan indstille forslag til emner til større analyser. Behandlingsrådet kan også af egen drift foreslå temaer for analyserne. Det vil være Danske Regioners bestyrelse, der blandt de indstillede emner udvælger de 2-3 analysetemaer, som udgør Rådets årsprogram for større analyser.

Hvorfor skal Danske Regioners bestyrelse udvælge temaerne for de 2-3 årlige analyser?

Formålet er at sikre, at Behandlingsrådet ikke bruger ressourcer på emner, som der ikke er politisk opbakning til at implementere.

Når analysetemaerne er udvalgt, vil der være fuld armslængde til Behandlingsrådet. Hverken Danske Regioner eller regionerne kan pålægge Behandlingsrådet at træffe bestemte beslutninger.

Hvad er et fagudvalg og hvem er medlemmerne?

Når et emne eller en løsning skal evalueres, vil sekretariatet nedsætte et fagudvalg, der foretager selve evalueringen og udarbejder et beslutningsgrundlag til Rådet.

Fagudvalgene består af fagfolk med viden om det pågældende emne – fx læger, men også sygeplejersker, fysioterapeuter, ingeniører eller andre faggrupper med specialiseret og/eller praksisnær viden. Herudover indgår en eller flere patienter med konkret erfaring med løsningen, der evalueres. Der vil også være sundhedsøkonomer og fx personer med viden om indkøb repræsenteret i fagudvalgene. Kommuner og almen praksis vil også få mulighed for at deltage, hvis teknologien benyttes på tværs af sektorer. Sekretariatet indgår med relevante kompetencer, og understøtter fremdrift i evalueringsarbejdet.

De enkelte fagudvalg vil blive sammensat ud fra den løsning, der skal evalueres.

Hvorfor skal virksomheden sandsynliggøre, at løsningen er omkostningsneutral eller omkostningsreducerende for at kunne indstille den til evaluering?

Formålet med begrænsningen for virksomheder er at sikre, at Behandlingsrådet bruger ressourcerne på de løsninger, som der er efterspurgt i regionerne og hospitalerne. Hvis en virksomheds løsning fører til flere samlede udgifter, er det nødvendigt, at løsningen er efterspurgt i sundhedsvæsenet. Det sikres ved, at løsningen indstilles af et hospital eller en region. Virksomheden kan derfor henvende sig til en region eller hospital og derigennem få sin løsning indstillet til evaluering.

Herudover skal det understreges, at en løsning godt kan være omkostningsneutral, selvom den har en højere indkøbspris end det nuværende alternativ. Omkostningsbegrebet dækker hele patientforløbet – så hvis løsningen kan føre til færre hospitalskontakter, effektiviserede arbejdsgange, færre udgifter ifm. genoptræning og lignende, så tæller det med i omkostningsbegrebet.

Hvad indgår i effektbegrebet?

Effektbegrebet forstås bredt. Effekter vil både indebære fx overlevelse, bivirkninger, livskvalitet og brugervenlighed. Effektbegrebet dækker hele patientforløbet – dvs. at effekter på fx genoptræning også vil indgå.

Hvad indgår i omkostningsbegrebet?

Omkostningsbegrebet forstås bredt og dækker hele patientforløbet. Omkostninger omfatter fx indkøbspris, personaleudgifter, patienters og pårørendes tid. Udgifter i andre sektorer – fx til hjemmepleje og hjælpemidler – kan også indgå.

Selve indkøbsprisen vil dermed kun være et element blandt flere, hvor andre elementer fx vil være, om løsningen kan føre til mere effektive arbejdsgange, om behandlingen kan føre til færre hospitalskontakter, færre sengedage, hurtigere genoptræning og lignende.

Vil produktivitetstab indgå i omkostningsbegrebet?

Produktivitet (arbejdsudbudseffekter) indgår ikke i omkostningsbegrebet. Årsagen er, at man ikke ønsker at forskelsbehandle ud fra, om patienter er på arbejdsmarkedet eller ej. Det kan ske, hvis man i vurderinger af nogle produkter kan vise en stor omkostningseffektivitet, når arbejdsmarkedskonsekvenser inkluderes, mens produkter til en anden målgruppe vil fremstå omkostningsdrivende idet, der ikke kan vises arbejdsmarkedskonsekvenser for målgruppen.

Hvorfor er sagsbehandlingstiderne længere end i Medicinrådet?

Der er flere forskelle mellem Behandlingsrådet og Medicinrådet, der gør, at sagsbehandlingstiden er længere. For det første er genstandsfeltet meget bredere, og der vil derfor blive brugt en variation af forskellige metoder til evalueringerne. Evalueringsdesignet vil derfor skulle designes fra gang til gang, og det tager ekstra tid.

For det andet har Medicinrådet stående fagudvalg, mens Behandlingsrådet skal nedsætte et fra sag til sag, da det vil være nødvendigt at udvælge fagligheder efter den teknologi, som skal evalueres.

Til sammenligning kan sagsbehandlingstiden i fx det engelske vurderingsinstitut NICE være op til 40 uger for sundhedsteknologier (eksklusiv diagnostisk) og over 60 uger for diagnostik. I det australske vurderingsinstitut Medical Services Advisory Committee er sagsbehandlingstiden op til 42 uger, og Nye Metoder i Norge oplyser, at sagsbehandlingstiden ligger på mellem seks og 12 måneder.

Hvordan vil Behandlingsrådet inddrage virksomhederne?

Det er afgørende, at der sikres en god og løbende dialog med virksomhederne for at sikre at alt relevant information er til stede.

Af rammerne for Behandlingsrådets arbejde fremgår det bl.a. at virksomhederne i forbindelse medansøgningsprocessen kan få råd og vejledning af sekretariatet, inden ansøgningen indsendes.

Virksomhederne vil blive inddraget i flere faser af evalueringsprocessen – herunder i udarbejdelsen af analysedesignet og under udarbejdelsen af evalueringen/analysen. I forbindelse med nedsættelsen af fagudvalg kan sekretariatet også rådføre sig med relevante parter og eksperter – herunder virksomheder – med henblik på at sikre, at de rette kompetencer er repræsenteret. Det vil også være muligt for virksomhederne at indhente/indsende supplerende oplysninger ind til et vist punkt i processen.

Endelig vil de implicerede virksomheder få vurderingsrapporten til gennemsyn for faktuelle fejl og mangler, inden den forelægges Rådet. Virksomheden har også mulighed for at indsende et to-siders notat, som vedlægges vurderingsrapporten, når Rådet skal behandle sagen. Rettelsen af fejl og mangler tæller ikke med i de to sider.

Virksomheden (eller virksomhederne) bag de løsninger, der sammenlignes med, vil blive inddraget – og de vil også kunne kommentere vurderingsrapporten.

Hvordan vil Behandlingsrådet inddrage patienterne?

Behandlingsrådets vurderinger vil i høj grad bygge på patienternes erfaringer. Patienternes perspektiv og erfaring inddrages derfor også på linje med øvrig tilvejebragt evidens i fagudvalgets evaluering.

En eller flere patienter med konkret erfaring med løsningen eller emnet vil indgå i vurderingen af løsningen. Det kan ske via deltagelse i møder i fagudvalget eller ved hjælp af faciliterede input via fx fokusgruppeinterviews med flere patienter, som en del af et fagudvalgsmøde.

Når en evaluering er færdig, skal den præsenteres for rådet. Præsentationen foretages af fagudvalgets formand, en sundhedsøkonom og en patientrepræsentant.

Hvordan sikres koblingen til primærsektoren – vil Behandlingsrådet evaluere det samlede patientforløb?

Behandlingsrådet vil inddrage effekter og omkostninger for det samlede patientforløb. Omkostninger omfatter fx både indkøbspris, personaleudgifter, patienters og pårørendes tid. Udgifter i kommunerne – fx til hjemmepleje og hjælpemidler – vil derfor også indgå. Hvis en løsning fører til højere udgifter på et sygehus, men at disse udgifter mere end opvejes af besparelser i kommunerne, vil løsningen kategoriseres som omkostningsreducerende eller omkostningsneutral.

I de tilfælde, hvor det er relevant, vil kommunale repræsentanter og eller almen praksis blive inviteret til at indgå i fagudvalgene, hvor deres viden og ekspertise vil indgå. De gælder både i de tilfælde, hvor løsningen benyttes i både regioner og kommuner, og i de tilfælde hvor løsningen fører til afledte effekter i kommunerne.

Vil Behandlingsrådet evaluere enkeltprodukter eller produktkategorier?

Behandlingsrådet kan både evaluere enkeltprodukter og produktkategorier. Det vil variere fra gang til gang ud fra omstændighederne. Hvis der kommer en ny teknologi på markedet med flere producenter, vil det fx kunne give mening at vurdere dem samlet ift., om det generelt er en teknologi, man skal udrulle på nuværende tidspunkt eller ej.

Hvis rådet vurderer, at effekten på flere produkter er på samme niveau, vil der blive lavet et udbud. Her vil der være opmærksomhed på ikke at låse markedet og skabe monopoler. Det vil derfor være muligt at tildele det mest omkostningseffektive produkt størstedelen af markedet, mens de andre produkter får en mindre andel af markedet.

Hvordan vil anbefalingerne blive implementeret?

Andre lande med lignende prioriteringsinstitutter har generelt udfordringer med den efterfølgende implementering. Her har Behandlingsrådet den fordel, at det i Danmark er regionerne, som har oprettet rådet. Dette sikrer, at der er en klar kobling mellem Behandlingsrådets anbefalinger og anbefalinger der skal implementeres i regionerne.

Ansvaret for implementeringen er forankret hos regionernes sundhedsdirektører. Nogle anbefalinger vil kunne implementeres relativt ligetil, mens andre anbefalinger vil kræve større ændringer. Der vil blive oprettet et ”Tværregionalt forum for koordination af Behandlingsrådets anbefalinger”, der skal være med til at understøtte implementeringen. I Forummet vil der sidde ”nøglepersoner” fra alle regioner. I særligt komplekse sager har regionerne mulighed for at 7 nedsætte et Behandlingsfællesskab under regionernes sundhedsdirektører.

Hvis en teknologi eller behandling ikke anbefales, kan den stadig benyttes, hvis der er særlige grunde. Det beror på en konkret vurdering af den enkelte sag.

Behandlingsrådets anbefalinger sendes til Lægevidenskabelige Selskaber (LVS), som orienterer det relevante faglige selskab på området med henblik på, at anbefalingen indarbejdes i de kliniske retningslinjer på området. I tilfælde hvor anbefalingen også vedrører forhold i kommunerne og/eller hos almen praksis fremsendes den til henholdsvis Kommunernes Landsforening (KL) og Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM).

Hvordan vil indkøb blive håndteret?

Selve indkøbet af løsningerne vil ske i regi af Regionernes Fælles Indkøb, som varetager indkøb på vegne af alle regioner. Det betyder, at der i videst muligt omfang vil blive foretaget fælles indkøb.

I de tilfælde hvor der kun er én producent på markedet, vil der blive forhandlet en pris med virksomheden. Prisen vil indgå i omkostningsanalysen og dermed indgå i Behandlingsrådets vurdering af, om effekten står mål med omkostningerne.

I de tilfælde hvor der er flere producenter på markedet, og hvor Rådet vurderer, at effekten kan ligestilles – vil der blive foretaget et udbud. Man kan godt tegne kontrakt med flere producenter, hvis der er risiko for at skabe monopol.

Hvad er ”vidensopsamling” og hvem skal finansiere det?

Vidensopsamling betyder, at løsningen kan anvendes på et eller få udvalgte hospitaler, hvis der samtidigt genereres mere viden om effekt og omkostninger.

Når en løsning anbefales til vidensopsamling, skyldes det, at der er nogle specifikke spørgsmål, som Rådet mangler svar på for at kunne anbefale ibrugtagning eller anvendelse. Det kan fx være spørgsmål om løsningens effekter, eller hvilke organisatoriske ændringer løsningen vil indebære. For at sikre svar på de specifikke spørgsmål vil det være fagudvalget, der står for at udarbejde undersøgelsesspørgsmålene. Fagudvalget vil sammen med det valgte hospital definere hvilke data, der er behov for. Virksomheden inddrages og indgår i dialogen.

Vidensopsamling indebærer, at den pågældende virksomhed som udgangspunkt bærer omkostningerne ved vidensopsamlingen – fx 8 frikøb af personalets tid. Der kan være særlige tilfælde, hvor Rådet kan anbefale, at regionerne bærer omkostningerne. Det kan fx være, hvis der er tale om små startup-virksomheder, eller hvis en anden part end virksomheden selv har indstillet løsningen, og denne indebærer et stort potentiale.

Vidensopsamling anbefales kun, hvis der er en betydelig usikkerhed om, hvorvidt løsningen har værdi for sundhedsvæsenet.

Vil Behandlingsrådet fremme eller hindre innovative løsninger?

Behandlingsrådet vil i sig selv ikke hverken hindre eller fremme innovative løsninger, da Behandlingsrådet ikke udgør en barriere for adgangen til markedet. Innovative løsninger vil have samme vilkår som tidligere. Rådets anbefalinger kan dog have en indirekte effekt på konkrete løsningers udbredelsesmuligheder i regionerne.

Dette kan understøtte innovative løsninger, da mange ”innovative virksomheder” netop udvikler løsninger, der måske har en høj indkøbspris, men som samlet set vil føre til reducerede omkostninger bredt set. Det kan fx være innovative løsninger, der kan optimere arbejdsgange eller føre til mere skånsomme indgreb, der vil føre til hurtigere udskrivelse fra hospitalet eller lignede. Herudover inddrages omkostninger og effekter i kommunerne, hvilket vil være en fordel for mange innovative virksomheder.

Det skal også bemærkes, at formålet med Behandlingsrådet er at evaluere løsninger, hvor der er et vist niveau af dokumentation for effekter. Helt nye innovative løsninger, hvor der endnu ikke er dokumentation for effekterne, ligger derfor som udgangspunkt uden for Behandlingsrådets genstandsfelt.

Vil der være en udløbsdato på anbefalingerne?

Rådet vil fra sag til sag vurdere, om der skal sættes en specifik dato for revurdering, og hvornår denne skal være. Det skyldes, at der er forskel på udviklingen på de forskellige områder. Hvis der er nye konkurrerende teknologier på vej på et område, vil det fx give mening med en udløbsdato, der ikke ligger for langt ude i fremtiden.

Kan man anke anbefalingerne?

En anbefaling fra Behandlingsrådet er ikke en juridisk bindende afgørelse, og det vil derfor ikke være muligt at anke. Løsningen kan efter en karensperiode på tre måneder indstilles til evaluering igen, hvis nogle af præmisserne for vurderingen har ændret sig – fx hvis virksomheden kan spille ind med en lavere pris, eller der er kommet mere dokumentation for effekten af løsningen.

Hvordan håndteres snitflader til kliniske vejledninger og retningslinjer fra andre organisationer – fx Sundhedsstyrelsens kliniske retningslinjer?

Behandlingsrådet kan også evaluere emner, hvor der er kliniske retningslinjer.

Behandlingsrådet vil inddrage de relevante myndigheder, faglige selskaber m.v. i processen, så evalueringer og analyser baserer sig på den relevante faglige dokumentation. Sundhedsstyrelsen sidder desuden i Behandlingsrådet som observatør og kan rejse eventuelle problemstillinger i rådet. Det bemærkes, at Medicinrådet også kan komme med anbefalinger på områder, der er omfattet af kliniske retningslinjer og andre vejledninger. Erfaringerne viser, at det ikke har givet anledning til udfordringer.