19. maj 2022
To analysedesigns sendes til kvalificering og ny evaluering igangsat
På Behandlingsrådets møde den 5. maj valgte Rådet at igangsætte en ny evaluering samt at godkende to analysedesigns, der derfor nu sendes til kvalificering
Behandlingsrådet har godkendt igangsættelse af en evaluering af en app, der skal hjælpe patienter med lændesmerter – dermed igangsætter Behandlingsrådet en evaluering af sundhedsteknologien.
- Appen er indstillet af firmaet bag, og det er positivt for os, at industrien indstiller deres teknologier til evaluering hos os – derfor er vi også meget glade for at kunne igangsætte denne evaluering, siger Michael Dall, der er formand for Behandlingsrådet
Både industrien, hospitaler og regioner kan ansøge om at få en sundhedsteknologi evalueret ved Behandlingsrådet. Der kan indstilles både nye og eksisterende sundhedsteknologier. Du kan læse mere om processen her.
Analysedesigns til kvalificering
På rådsmødet godkendte Rådet desuden analysedesigns for to større analyser, nemlig Analysen vedr. kunstig intelligens (AI) som beslutningsstøtte ved koloskopiske undersøgelser til diagnosticering af neoplastisk sygdom samt analysen vedr. håndholdte ‘pocket sized’ ultralydsscannere til point-of care undersøgelser af patienter i akutmodtagelsen.
Begge analysedesigns er sendt til kvalificering, som varer frem til den 2. juni. Har din virksomhed interesse for disse to analyser og har i bemærkninger til det, kan du læse mere om kvalificering her.
Kvalificer Behandlingsrådets analysedesigns