27. marts 2023
Behandlingsrådets nye anbefalinger: Ja til sensorbaserede glukosemålere, nej til højteknologiske hospitalssenge
Til rådsmødet den 23. marts afgav Behandlingsrådet sine anbefalinger på de to sidste analyser fra 2022. Det blev til et ja og et nej, da Rådet afgav sine anbefalinger til henholdsvis sensorbaserede glukosemålere til voksne patienter med type 1 diabetes og til højteknologiske hospitalssenge til anvendelse på intensiv- og neurologiske sengeafsnit
Behandlingsrådet afgav torsdag den 23. marts sine to sidste anbefalinger på analyserne for 2022. Det blev til en ”anbefaler ikke”, da Rådet tog stilling til analysen vedrørende højteknologiske hospitalssenge til anvendelse på intensiv- og neurologiske sengeafsnit, og en ”anbefaler”, da Rådet tog stilling til analysen vedrørende anvendelsen af sensorbaserede glukosemålere til voksne patienter med type 1 diabetes.
- Vi er rigtigt glade for, at Behandlingsrådet nu kan levere de sidste to anbefalinger for analyserne for 2022, og jeg vil gerne takke fagudvalgene, som har leveret et stort og meget grundigt stykke arbejde, som udgangspunkt for Rådets anbefalinger, siger Michael Dall, der er formand for Behandlingsrådet.
Brugen af højteknologiske hospitalssenge
Behandlingsrådet ”anbefaler ikke” en national implementering af højteknologiske hospitalssenge på intensiv- og neurologiske sengeafsnit. Denne anbefaling kommer på baggrund af flere faktorer, heriblandt manglende viden på området, hvilket betyder, at man ikke med sikkerhed kan sige, at højteknologiske hospitalssenge er et bedre alternativ end standard hospitalssenge for den undersøgte patientgruppe.
- Eftersom Behandlingsrådets anbefalinger baserer sig på en grundig, systematisk gennemgang af evidens, kan vi ikke anbefale implementeringen af de højteknologiske senge, da det i den eksisterende evidens ikke fremgår, at de er det bedre alternativ. Vi mener dog ikke, at allerede indkøbte og implementerede, højteknologiske hospitalssenge skal afvikles, siger Michael Dall.
Det fremgår således også af anbefalingen, at hvis der lokalt på hospitalerne er et ønske om at anvende højteknologiske hospitalssenge, skal dette baseres på en lokal beslutning, det tager udgangspunkt i en række af analyserapportens opmærksomhedspunkter. Disse opmærksomhedspunkter er blandt andet, at værdien af de højteknologiske hospitalssenge afhænger af grundig oplæring, kontinuerlig benyttelse af de integrerede funktioner og kompetencevedligeholdelse af personalet. Samtidig skal hospitaler, der tilvælger højteknologiske hospitalssenge, sikre sig, at de fysiske rammer på det lokale hospital eller afdeling er kompatible med brugen af sengene.
Læs Behandlingsrådets fulde anbefaling vedrørende højteknologiske senge her.
Brugen af sensorbaseret diabetesudstyr
Rådet anbefaler, at sensorbaserede glukosemålere tilbydes som en del af behandlingen til alle patienter med type 1 diabetes. Denne anbefaling tager udgangspunkt i, at anvendelsen af sundhedsteknologien medfører positive effekter inden for alle fire perspektiver, som Behandlingsrådet afdækker: Klinisk effekt og sikkerhed, patientperspektivet, det organisatoriske perspektiv og sundhedsøkonomien.
Behandlingsrådet finder det positivt, at de sensorbaserede glukosemålere både øger patienttilfredsheden, giver patienten en bedre indsigt i egen sygdom og forøger patientens livskvalitet. På baggrund af de organisatoriske fund i analysen har Behandlingsrådet en forventning om, at brugen af sensorbaseret glukosemålere på sigt kan skabe basis for, at behovet for ambulante besøg reduceres. Rent sundhedsøkonomisk viser resultaterne, at anvendelse af sensorer skaber høj værdi i relation til patienternes livskvalitet og klinisk effekt relativt til deres økonomiske konsekvenser.
- Fagudvalget har med deres omhyggelige arbejde med at afdække de forskellige perspektiver skabt et rigtigt godt fundament for, at Rådet har kunne lave denne anbefaling på et solidt grundlag. Samtidig er resultaterne underbygget af klar evidens af høj kvalitet, hvilket Behandlingsrådet lægger særlig vægt på i vores anbefaling, forklarer Michael Dall.
Behandlingsrådet bemærker desuden, at fundene er i overensstemmelse med den nyligt udgivne anbefaling og rapport fra NICE vedr. sensorbaserede glukosemålere til patienter med type 1 diabetes.
Rådet understreger i sin anbefaling, at det er en forudsætning, at patienter modtager uddannelse i anvendelse af sensorbaserede glukosemålere, da dette er med til at sikre at det fulde potentiale ved anvendelsen af teknologien opnås, ligesom det er essentielt ift. patientsikkerheden.
- På nuværende tidspunkt er der en uens praksis i tildelingen af sensorbaserede glukosemålere i Danmark. Derfor har vi i anbefalingen fokus på, at der skal sikres lige adgang over hele landet til de sensorbaserede glukosemålere, hvilket, vi mener, bedst finder sted gennem en ensartet model på tværs af landet, siger Michael Dall.
Læs Behandlingsrådets fulde anbefaling vedrørende brugen af sensorbaserede diabetesudstyr her.
Om Behandlingsrådets større analyser
Behandlingsrådet udarbejder årligt 2-3 større analyser, som tager udgangspunkt i mere grundlæggende spørgsmål om behandlingsregimer eller tilgange til eller organisering af behandlinger. Danske Regioners bestyrelse udvælger, ud fra de indstillede forslag, én gang årligt 2-3 analysetemaer, som udgør Rådets årsprogram for større analyser. Derudover arbejder Behandlingsrådet også med evalueringer af forskellige teknologier, som udvælges løbende.
- Analyserne for 2022 er vores første rul af større analyser, så for os som forholdsvis ny organisation er det meget positivt, at vi nu har leveret vores første fire anbefalinger, siger Michael Dall.
Temaerne for analyserne er indstillet af regionerne, hvorefter Danske Regioner bestyrelse har udvalgt de temaer, som Behandlingsrådet har skulle analysere. Analyserne har været undervejs i et år, hvor Behandlingsrådets nedsatte fagudvalg har afdækket patientperspektivet, organisatoriske implikationer, klinisk effekt og sikkerhed, samt sundhedsøkonomi, således at anbefalingen baserer sig på en grundig gennemgang af teknologierne.
- Denne runde af anbefalinger rummer Behandlingsrådets første positive anbefaling, så vi er spændt på, hvor hurtigt det vil lykkedes at få den implementeret hos regionerne. Det er lakmustesten af vores anbefalinger; når de skal implementeres i driften på sygehuse – for det er først, når Rådets anbefalinger er implementeret, at de kan skabe mere sundhed for pengene, siger Michael Dall.
Behandlingsrådets anbefalinger bliver nu sendt til Tværregionalt forum for koordination af Behandlingsrådets anbefalinger, som skal understøtte implementeringen af anbefalingerne på tværs af regionerne.