Ny analyse: Mennesker med psykisk lidelse har større risiko for at dø, når de bliver syge - og modtager ofte mindre optimal behandling i sundhedsvæsenet

Behandlingsrådets ulighedsanalyse for 2022 og 2023 adresserer ulighed i den somatiske behandling af patienter med psykiske lidelser, som et aspekt af ulighed i sundhed. Den første analyse, som udkommer i dag, viser, at dykker man nærmere ned i, hvordan mennesker med psykisk lidelse bliver behandlet, hvis de får en somatisk sygdom, finder man en omfattende ulighed i sundhed. Rapporten kigger bredt på alle typer af diagnosticerede psykiske lidelser og otte somatiske sygdomme. Den viser, at patienter med psykisk lidelse har større risiko for at dø inden for det første år efter deres somatiske hospitalsdiagnose, samt at de ofte har dårligere forudsætninger for at blive rettidigt diagnosticeret og for at modtage optimal somatisk behandling – sammenlignet med patienter med samme somatiske sydom men uden psykisk lidelse.

I Danmark dør mennesker med svære psykiske lidelser i gennemsnit 7-10 år før den øvrige befolkning. Det er en ulighed, som man fra politisk side gerne vil til livs, og det figurerer som en målsætning i den nyligt vedtagne 10-års plan for psykiatrien, at mennesker med psykiske lidelser skal leve længere. Selvom en del af overdødeligheden blandt mennesker med psykiske lidelser skyldes selvmord, kan op imod 60 procent af overdødeligheden tilskrives somatiske, altså fysiske, sygdomme - så som hjerte-kar-sygdomme, KOL og kræft.

- Hvis vi skal reducere overdødeligheden blandt mennesker med psykisk lidelse, er det nødvendigt, at vi bliver klogere på, hvorfor de er i forøget risiko for at dø, når de får en somatisk sygdom. Nogle forhold vil ligge uden for sundhedsvæsenets påvirkningssfære, mens andre – såsom rettidig diagnosticering af sygdom og optimal behandling i det somatiske sundhedsvæsen - er noget, som sundhedsvæsenet kan og bør gøre noget ved, siger Morten Grønbæk, som er formand for det fagudvalg, der har udarbejdet rapporten.

Behandlingsrådets første ulighedsanalyse er udarbejdet i samarbejde med et fagudvalg med den nyligt tiltrådte direktør for Center for Sundt liv og Trivsel, Morten Grønbæk, som formand og Dansk Center for Klinisk Sundhedstjenesteforskning (DACS), Aalborg Universitet, som samarbejdspartner i projektet.

Behandlingsrådets opgave med at lave analyser af ulighed i sundhed er stillet af Sundhedsministeriet og Danske Regioner i forbindelse med Økonomiaftalen fra 2022. Du finder den fulde rapport på Behandlingsrådets hjemmeside.

Resultater, der kalder på årsagsforklaringer og handling

Behandlingsrådet fortsætter med temaet ulighed i somatisk behandling af patienter med psykiske lidelser i 2023, hvor analysen blandt andet i højere grad skal afsøge de årsagsmekanismer, der ligger bag den ulige behandling af patienter med psykiske lidelser. En viden, der er afgørende for, at uligheden i sidste ende kan reduceres.

- Resultaterne understreger, at der er tale om en omfattende ulighedsproblematik, der, modsat hvad man troede, ikke er begrænset til nogle få specifikke psykiske lidelser, som eksempelvis de allersværeste. Selvom vi ikke kan konstatere, at der er en direkte sammenhæng mellem den forøgede risiko for død blandt mennesker med somatisk sygdom og samtidig psykisk lidelse, og den lavere kvalitet af deres somatiske behandling, er den ulige kvalitet i behandlingen noget, som Behandlingsrådet har tænkt sig at afdække yderligere i 2023, slutter Morten Grønbæk.

Mens Behandlingsrådet således tager hul på analysen for 2023, er der lige nu mulighed for, at patientforeninger, faglige selskaber, kommuner og regioner, forskningsmiljøer samt andre organisationer med interesse for området kan indstille et temaforslag til Behandlingsrådets ulighedsanalyse for 2024.

Et indstillingsskema kan udfyldes frem til den 15. marts 2023 på Behandlingsrådets hjemmeside.

Behandlingsrådets første ulighedsanalyse består dels af et litteraturreview og dels af et registerstudie, der viser følgende: 

• Litteraturreviewet tegner et overordnet billede af, at psykisk lidelse (særligt underbygget af studier vedrørende svær psykisk lidelse) øger risikoen for død ved et bredt spektrum af somatiske sygdomme.
• Litteraturreviewet peger endvidere på, at psykisk lidelse (særligt underbygget af studier vedrørende svær psykisk lidelse) ofte er associeret med en mindre optimal behandling i det somatiske sundhedsvæsen - ligeledes indenfor et bredt spektrum af somatiske sygdomme.
• Registerstudiet viser, at patienter med psykisk lidelse – på tværs af forskellige psykiatriske hospitalsdiagnoser - er i forøget risiko for at dø inden for et år efter deres første somatiske hospitalskontakt – sammenlignet med patienter med tilsvarende somatisk sygdom men uden samtidig psykisk lidelse.
• Registerstudiet finder overordnet set ingen systematiske forskelle i hverken gennemsnitsantallet af somatiske indlæggelsesdage eller somatiske hospitalsomkostninger hos patienter med somatisk sygdom og psykisk lidelse - sammenlignet med patienter uden samtidig psykisk lidelse.
• Registerstudiets resultater gælder uanset, om der er tale om kroniske eller akutte somatiske sygdomme, om det er sygdomme, der hovedsageligt følges i almen praksis eller på hospital, eller om der er tale om sygdomme, med klare - versus uklare - symptombilleder, forløbsbeskrivelser og procedurer.
• Registerstudiets resultater gælder ligeledes uanset patienternes geografiske bopæl og uddannelsesniveau.