Gå til hovedindholdet
Michael Dall 030621

Til rådsmødet den 1. februar afgav Behandlingsrådet sine første anbefalinger – det blev til to ”anbefaler ikke”, da Rådet tog stilling til henholdsvis håndholdte pocket-sized ultralydsscannere og kunstig intelligens som beslutningsstøtte ved koloskopiske undersøgelser

Behandlingsrådet kom onsdag den 1. februar med sine to første anbefalinger. Det blev til to ”ikke anbefalet”, da Rådet tog stilling til to større analyser om henholdsvis kunstig intelligens som beslutningsstøtte ved kikkertundersøgelser af tyk- og endetarmen til diagnosticering af neoplastisk sygdom, samt håndholdte pocket-sized ultralydsscannere til point-of-care undersøgelser af patienter i akutmodtagelsen.

- Vi er glade for, at vi nu kan komme med Rådets første to anbefalinger. De tager udgangspunkt i en grundig, faglig gennemgang af de to områder, som altså munder ud i beslutningen om, at Behandlingsrådet ikke kan anbefale teknologierne, da der ikke er evidens for, at de fungerer bedre end de eksisterende alternativer, fortæller Michael Dall, som er formand for Behandlingsrådet.

Analysen af håndholdte ultralydsscannere undersøger brugen af denne teknologi til fokuserede point-of-care undersøgelser sammenlignet med ikke-håndholdte ultralydsscannere, som allerede anvendes i de danske akutmodtagelser til initial diagnostik i akutte patientforløb.
Analysen af kunstig intelligens som beslutningsstøtte til koloskopi rummer en gennemgang af det eksisterende evidensgrundlag på området og konsekvenser ved anvendelse.

En grundig afdækning

Temaer for analyserne er indstillet af hospitalerne, hvorefter Danske Regioner bestyrelse har udvalgt de temaer, som Behandlingsrådet har skulle analysere. Analyserne af håndholdte pocket-sized ultralydsscannere og kunstig intelligens som beslutningsstøtte ved koloskopiske undersøgelser har været undervejs i et år, hvor Behandlingsrådets nedsatte fagudvalg har afdækket patientperspektivet, organisatoriske implikationer, klinisk effekt og sikkerhed, samt sundhedsøkonomi, således at anbefalingen baserer sig på en grundig gennemgang af teknologierne.

- Det er nogle relevante temaer, som Danske Regioners bestyrelse har udvalgt, og det har været spændende at dykke ned i de forskellige perspektiver. Det er områder, hvor der er behov for den overblik, som vores anbefaling nu giver. Derfor er vi også spændte på at se, hvordan anbefalingerne implementeres i regionerne og i de faglige miljøer. Det er jo først her, det bliver svært; når vores anbefaling skal implementeres i driften på sygehusene, siger Michael Dall.

Behandlingsrådets anbefalinger bliver nu sendt til Tværregionalt forum for koordination af Behandlingsrådets anbefalinger, som skal understøtte implementeringen af anbefalingerne på tværs af regionerne.

To ”Ikke anbefalet”

Behandlingsrådet anbefaler, at computer-understøttet koloskopi (CADe) ikke implementeres som beslutningsstøtte til diagnosticering af neoplastisk sygdom.
Anbefalingen er baseret på, at computer-understøttet koloskopi dels kan udgøre en risiko for patientsikkerheden grundet et øget antal overflødige vævsprøver, og dels fører til unødvendig meraktivitet på hospitalerne og overbehandling af patienterne. Årsagen er, at den nationale anbefaling på området foreskriver, at alle identificerede polypper skal fjernes. Dette er problematisk, når moderne koloskopiudstyr i stigende grad er udviklet til at assistere klinikeren med at identificere selv de mindste forandringer i tarmen, hvor risikoen for komplikationer grundet et øget antal overflødige vævsprøver kan overstige den mulige gevinst.
På denne baggrund opfordrer Behandlingsrådet til, at den nationale anbefaling på området opdateres, og bemærker, at den også kan udgøre en barriere for at udnytte gevinsten af fremtidig computer-understøttet teknologi.
Behandlingsrådet er opmærksomme på, at udviklingen med computer-understøttelse og kunstig intelligens går stærkt, hvorfor anbefalingen har en begrænset varighed

Læs Behandlingsrådets anbefaling vedrørende koloskopiske undersøgelser til diagnosticering af neoplastisk sygdom her.

Behandlingsrådet kan, med udgangspunkt i analysen af håndholdte pocket-sized ultralydsscannere til point-of-care undersøgelser af patienter i akutmodtagelsen, ikke anbefale en generel implementering af håndholdte ultralydsscannere.
Anbefalingen tager udgangspunkt i, at der på det foreliggende grundlag ikke kan ses en samlet merværdi for anvendelsen af håndholdte ultralydsscannere sammenlignet med ikke-håndholdte ultralyds-scannere, da litteraturstudiet indikerer usikkerhed særligt omkring risiko for falsk negative fund. Behandlingsrådet påpeger, at dette er af særlig vigtighed i en akutmedicinsk setting.
Behandlingsrådet erkender, at der sker en hastig teknologisk udvikling på området, og at der er elementer vedrørende brugen af de håndholdte ultralydsscannere, der med fordel kan undersøges nærmere. Under alle omstændigheder er ultralydsundersøgelser i akutmodtagelsen en del af en samlet diagnostisk proces, som består af den objektive undersøgelse, optagelse af patientens sygehistorie samt eventuelle parakliniske undersøgelser.
Behandlingsrådet anerkender, at der kan være lokale forhold, der kan tale for brugen af håndholdte ultralydsscannere, og anerkender ligeledes, at teknologien i en vis udstrækning er implementeret i daglig brug i visse akutmodtagelser. Behandlingsrådet anbefaler, at eventuel brug af de håndholdte ultralyds-scannere skal ses som en del af afdelingernes samlede kapacitet af ultralydsapparater.
Behandlingsrådet ønsker at understrege vigtigheden af, at data fra de håndholdte ultralydsscannere dokumenteres og overføres til patientadministrative systemer med henblik på patientsikkerhed og oplæring. Desuden bemærker Behandlingsrådet, at der i akutmodtagelser bør være en generel opmærksomhed på, om anvendelsen af håndholdte ultralydsscannere kan øge risikoen for dobbelt- eller triplediagnostik.

Læs Behandlingsrådets anbefaling vedrørende håndholdte pocket-sized ultralydsscannere her.

Om Behandlingsrådets større analyser

Behandlingsrådet udarbejder årligt 2-3 større analyser, som tager udgangspunkt i mere grundlæggende spørgsmål om behandlingsregimer eller tilgange til eller organisering af behandlinger. Danske Regioners bestyrelse udvælger, ud fra de indstillede forslag, én gang årligt 2-3 analysetemaer, som udgør Rådets årsprogram for større analyser. Derudover arbejder Behandlingsrådet også med evalueringer af forskellige teknologier, som udvælges løbende.