Gå til hovedindholdet
Ældre Par@2X

Endovaskulær behandling - EVAR

Speciale:  Karkirurgi
Genstandsfelt:  Procedure
Ansøgertype:  Offentlig
Fagudvalg:  Fagudvalg for evaluering af endovaskulær behandling af abdominale aortaaneurismer
Sidst opdateret: 12. juni 2025

Status:

Anbefaling

Igangværende evaluering

Anbefaling fra Rådet i Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut:
Rådet i Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut anbefaler at endovaskulær behandling af abdominale aortaaneurismer (EVAR) bør være førstelinjebehandling til patienter med ukomplicerede abdominale aortaaneurismer uden ruptur. Til trods for at den overordnede kliniske effekt af EVAR er sammenlignelig med åben kirurgi, har de ret så forskellige kliniske forløb for den enkelte patient, hvorfor behandlingsvalget anbefales at være præget af 
fælles beslutningstagen.


Om anbefalingen: 
Rådet bemærker, at anbefalingen gælder for patienter, der vurderes egnede til endovaskulær behandling af abdominale aortaaneurismer (EVAR), og at denne vurdering bør foretages af den behandlingsansvarlige kliniker med afsæt i gældende kliniske retningslinjer.


Rådet lægger vægt på, at resultaterne fra et klinisk effekt- og sikkerhedsperspektiv indikerer, at EVAR er forbundet med en væsentlig reduktion i patienternes indlæggelsestid. 
Samtidig vurderer Rådet, at evidensen tyder på, at EVAR og åben kirurgi har sammenlignelig effekt og sikkerhed, målt på øvrige relevante effektmål. 


Det sundhedsøkonomiske perspektiv peger på, at behandling med EVAR er forbundet med flere omkostninger og leveår, samt lavere livskvalitet sammenlignet med åben kirurgi. Derudover medfører EVAR oftere behov for CT-scanninger, mens åben kirurgi er kendetegnet ved længere indlæggelsestid og større tidsforbrug i forbindelse med selve indgrebet. På trods af de estimerede meromkostninger ved behandling med EVAR sammenlignet med åben kirurgi, skal det bemærkes, at det ikke forventes, at en positiv anbefaling vil få budgetmæssig konsekvens, da det ikke umiddelbart påvirker nuværende patientpopulationsstørrelse. Det kan dog ikke udelukkes, at situationen kan ændre sig, hvis der sker indikationsskred. 


Rådet vurderer, at der på det gældende tidspunkt for denne evaluering, ikke er tilstrækkelig evidens til entydigt at konkludere, om patienter har en klar præference for valg af behandling med EVAR eller åben kirurgi. Rådet anerkender, at der er faktorer, som har betydning for patienters præference. De organisatoriske konsekvenser ved øget anvendelse af EVAR viser, at dette kan kræve yderligere oplæring i behandlingsmetoden. Rådet påpeger dog, at det er usikkert, i hvor høj grad anvendelsen kan øges, da metoden allerede er implementeret i betydeligt omfang i Danmark.

Rådet bemærker yderligere, at fundne i evalueringen tilsiger at EVAR bør være førstelinjebehandling, men at behandlingsvalget til den enkelte patient bør tages med udgangspunkt i fælles beslutningstagen. Rådet gør opmærksom på, at denne anbefaling tager udgangspunkt i den indikation, der fremgår af de gældende retningslinjer, og at hvis indikationen udvides, bevidst eller ubevidst, vil dette ændre de sundhedsøkonomiske konsekvenser, og dermed potentielt retningen på anbefalingen. Derfor påpeger Rådet at et potentielt indikationsskred bør monitoreres af den pågældende kliniske kvalitetsdatabase i Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut. Rådet har ligeledes kendskab til at der eksisterer 


geografisk variation i andelen af patienter der behandles med EVAR, og har en ambition om at denne anbefaling kan bidrage til at reducere denne.

Status for

Forslag

Evaluering

Anbefaling

Forslag

Aktivitet
Ansøger indsender evalueringsforslag
Behandlet 17. maj 2023. 
Behandlingsrådet har med baggrund i evalueringsforslaget igangsat evalueringen
Behandlet 22. juni 2023. 

Evaluering

Aktivitet
Sekretariatet påbegynder udpegning af Fagudvalget.
Behandlet 23. juni 2023. 

Fagudvalg og sekretariatet udarbejder evalueringsdesign.

Nedsættelse af fagudvalg gennemført
Behandlet 06. september 2023. 
Offentliggørelse af evalueringsdesign
Behandlet 05. oktober 2023. 

Anbefaling

Aktivitet
Rådet i Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut afgiver anbefaling ud fra evalueringsrapporten
Behandlet 03. juni 2025. 

Du kan finde anbefalingen her.

Evalueringsrapport og anbefalingsresume offentliggøres
Behandlet 12. juni 2025. 

Du kan finde evalueringsrapporten her og anbefalingen her.

Fagudvalg

Dette er fagudvalget for evaluering af endovaskulær behandling af abdominale aortaaneurismer.

Habilitetserklæringer på fagudvalgsmedlemmer kan findes her.

Du finder kommissorium for fagudvalg vedr. endovaskulær behandling af abdominale aortaaneurismer her.

Du finder retningslinjer for diæter, honorar og anden mødeforplejning her.

Formand

Navn Indstillet af
Christian Nikolaj Petersen
Overlæge
Lægevidenskabelige Selskaber (LVS)

Fagudvalgsmedlemmer

Navn Udpeget af
Morten Bramsen
Overlæge
Region Nordjylland
Trine Maria Jørgensen
Cheflæge
Region Syddanmark
Saeid Haghgozar Shahidi
Overlæge
Region Sjælland
Hossein Mohit Mafi
Overlæge
Region Midtjylland
Nikolaj Eldrup
Cheflæge, ph.d., klinisk lektor
Region Hovedstaden
Lene Rosenlund
Category Manager
Region Hovedstaden