Endovaskulær behandling - EVAR

Anbefaling fra Rådet i Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut:
Rådet i Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut anbefaler at endovaskulær behandling af abdominale aortaaneurismer (EVAR) bør være førstelinjebehandling til patienter med ukomplicerede abdominale aortaaneurismer uden ruptur. Til trods for at den overordnede kliniske effekt af EVAR er sammenlignelig med åben kirurgi, har de ret så forskellige kliniske forløb for den enkelte patient, hvorfor behandlingsvalget anbefales at være præget af 
fælles beslutningstagen.

Om anbefalingen: 
Rådet bemærker, at anbefalingen gælder for patienter, der vurderes egnede til endovaskulær behandling af abdominale aortaaneurismer (EVAR), og at denne vurdering bør foretages af den behandlingsansvarlige kliniker med afsæt i gældende kliniske retningslinjer.

Rådet lægger vægt på, at resultaterne fra et klinisk effekt- og sikkerhedsperspektiv indikerer, at EVAR er forbundet med en væsentlig reduktion i patienternes indlæggelsestid. 
Samtidig vurderer Rådet, at evidensen tyder på, at EVAR og åben kirurgi har sammenlignelig effekt og sikkerhed, målt på øvrige relevante effektmål. 

Det sundhedsøkonomiske perspektiv peger på, at behandling med EVAR er forbundet med flere omkostninger og leveår, samt lavere livskvalitet sammenlignet med åben kirurgi. Derudover medfører EVAR oftere behov for CT-scanninger, mens åben kirurgi er kendetegnet ved længere indlæggelsestid og større tidsforbrug i forbindelse med selve indgrebet. På trods af de estimerede meromkostninger ved behandling med EVAR sammenlignet med åben kirurgi, skal det bemærkes, at det ikke forventes, at en positiv anbefaling vil få budgetmæssig konsekvens, da det ikke umiddelbart påvirker nuværende patientpopulationsstørrelse. Det kan dog ikke udelukkes, at situationen kan ændre sig, hvis der sker indikationsskred. 

Rådet vurderer, at der på det gældende tidspunkt for denne evaluering, ikke er tilstrækkelig evidens til entydigt at konkludere, om patienter har en klar præference for valg af behandling med EVAR eller åben kirurgi. Rådet anerkender, at der er faktorer, som har betydning for patienters præference. De organisatoriske konsekvenser ved øget anvendelse af EVAR viser, at dette kan kræve yderligere oplæring i behandlingsmetoden. Rådet påpeger dog, at det er usikkert, i hvor høj grad anvendelsen kan øges, da metoden allerede er implementeret i betydeligt omfang i Danmark.

Rådet bemærker yderligere, at fundne i evalueringen tilsiger at EVAR bør være førstelinjebehandling, men at behandlingsvalget til den enkelte patient bør tages med udgangspunkt i fælles beslutningstagen. Rådet gør opmærksom på, at denne anbefaling tager udgangspunkt i den indikation, der fremgår af de gældende retningslinjer, og at hvis indikationen udvides, bevidst eller ubevidst, vil dette ændre de sundhedsøkonomiske konsekvenser, og dermed potentielt retningen på anbefalingen. Derfor påpeger Rådet at et potentielt indikationsskred bør monitoreres af den pågældende kliniske kvalitetsdatabase i Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut. Rådet har ligeledes kendskab til at der eksisterer 

geografisk variation i andelen af patienter der behandles med EVAR, og har en ambition om at denne anbefaling kan bidrage til at reducere denne.