Gå til hovedindholdet

Behandlingsrådets analyser vedrørende ulighed i sundhed organiseres med et fagudvalg med ansvar for en årlig analyse. Fagudvalget udarbejder i samarbejde med Behandlingsrådets sekretariat selve analyserne og på baggrund heraf en rapport til opdragsgiver, som er Danske Regioner og Sundhedsministeriet.

Et fagudvalg består af repræsentanter, der er udpeget for en treårig periode (programgruppen) med generel viden om ulighed i sundhed, og af repræsentanter, der er udpeget for en etårig periode med specifik viden om det konkrete analysetema. Målet er, at fagudvalget har de nødvendige kompetencer, og samtidig er i stand til at sikre synergi og sammenhæng mellem de årlige analyser.