Superviseret gangtræning

Anbefaling fra Rådet i Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut:
Rådet i Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut fraråder kirurgi som første-valgsbehandling til patienter med claudicatio intermittens med Fontaines klassifikation IIa og IIb. Rådet kan på baggrund af evalueringsrapporten ikke afgive anbefaling vedrørende superviseret gangtræning som førstevalgsbehandling til patientgruppen.

Om anbefalingen: 
Anbefalingen tager udgangspunkt i, at analysen af den kliniske effekt og sikkerhed viser, at superviseret gangtræning er forbundet med færre uønskede hændelser sammenlignet med kirurgi, mens behandlingerne er ligeværdige hvad angår gangdistance og helbredsrelateret livskvalitet. Til gengæld er der ikke tilstrækkelig evidens 
til at vurdere, om der er en klinisk relevant forskel mellem superviseret gangtræning og udelukkende standardbehandling. Derfor vurderer Rådet, at evidensgrundlaget ikke kan understøtte en anbefaling vedrørende superviseret gangtræning til patientgruppen.

Rådet bemærker dog på baggrund af rapporten, at patienter oplever, at superviseret gangtræning øger deres mobilitet, giver en følelse af kontrol over deres helbred og giver dem mulighed for at leve et liv med færre begrænsninger.

Rådet anerkender, at der er konsensus omkring, at fysisk aktivitet generelt har en positiv effekt på sygdomsudvikling og -progression. I lyset af dette vurderer Rådet, at de sundhedsprofessionelle i dialog med den enkelte patient bør tage stilling til det individuelle behandlingsbehov, herunder om konservativ behandling, som f.eks. superviseret gangtræning i tillæg til standardbehandling, udgør et meningsfuldt alternativ som førstevalgsbehandling. I relation hertil vurderer Rådet, at et sådant valg kan medføre øget aktivitet og ressourcetræk til varetagelse af konservativ behandling til patientgruppen. 

Rådet gør opmærksom på, at såfremt det lokalt besluttes at anvende superviseret gangtræning som førstevalgsbehandling, bør der tages højde for en række organisatoriske, patientrelaterede samt budgetmæssige forhold – både regionalt og kommunalt. Rådet bemærker, at superviseret gangtræning for nuværende er udbudt i varierende omfang på tværs af landet. Derfor vil der være forskellige behov for etablering af 
fysiske rammer samt eventuel opkvalificering af personale.

Slutteligt vurderer Rådet, at superviseret gangtræning udgør et mere omkostningseffektivt behandlingstilbud sammenlignet med kirurgi. Dog er der betydelig usikkerhed forbundet med de sundhedsøkonomiske analyser.